Sidder lige nu i et tog der skal fragte mig 800km fra varanasi, til en lille by der hedder Rishikesh. Turen her vil tage ca. 20 timer og jeg har nu siddet her i 10 af dem. Jeg fik en meget billig billet, 294Rs, men havde jeg tænkt mig en lille smugle mere om, så havde jeg nok ofret en del mere, da dette tog er uden a/c og uden vinduer, så støjen her er helt vanvittig og varmen ubeskrivelig ulidelig. De første 5 timer gik egentlig ok, men så blev det crovded og jeg er nu krybet op i min upper sleeper bed, øverste af 3 senge, som ikke er bygget til 175cm lange hvide piger, specielt ikke når jeg også vil have min rygsæk hos mig. Har ikke en chance for at falde i søvn, så tænkte jeg ville bruge tiden lidt fornuftigt og prøve at skrive blog.

Inden varanasi var vi i Agra og tror kun lige jeg havde fået skrevet i sidste blog at der stort set ikke var meget andet at se i Agra end Taj Mahal, inden vi ender på et stadium hvor der er fodbold turnering. Tror både Goku og jeg tænkte samme tanke - så kunne ventetiden til nattoget gå med det. Det skulle vise sig at det blev noget af et par uforglemmelige timer på det stadium, da jeg tydeligvis på meget kort tid fik stjernestatus. Goku var gået helt tæt på kampen, mens jeg var lige ved at trække en bog op af tasken jeg ville læse lidt i imens jeg sad der på nogle beton trapper (nu jeg ikke går så fandens meget op i fodbold) ved siden af nogle meget fine opstillet VIP sofaer. Men 1,2,3 så var jeg henvist til de fine sofaer og inden jeg så mig om sad jeg med en chai te i den ene hånd og en microfon i den anden, for nu skulle miss. Linda selvfølgelig ønske Dr. Hariseingh - The President of Agra district olympic assosiation held og lykke med fremtiden inde for fodbold jo jo han lød skam til at være en meget fin herre ham her, så miss. Linda spurgte lidt ind til hvem det egentlig var jeg lige havde nævnt i microfonen og ja det skulle jeg så hurtigt finde ud af, da jeg kort efter blev slæbt ned på banen og trykke hans hånd og den stakkels mand der sad ved siden af ham måtte nu finde et andet sted at sidde, for den plads skulle jeg da selvfølgelig have ha ha. Ja og for det ikke skal være løgn, så tog de så mange billeder fra alle vinkler og da der var præmie overrækkelse, så skulle miss. Linda selvfølgelig være med på billedet til avisen hvor jeg skulle have mine hænder på denne vandrepokal lignende ting sammen med et par andre fine herre... Åh det bliver hårdt at vende tilbage til nobody titlen igen om 10 dage :-)

Varanasi, som er byen vi har brugt de sidste 3 dage i, er den ældste (levende) by og meget hellig. De fleste kommer til Varanasi for at opleve det liv der er ved ganges floden. Grundet monsoon, så var der desværre lige rigligt med vand i floden, så den var steget så meget at man ikke havde mulighed for at gå langs den, men vi kom ned til nogle forskellige gats ( trapper ned til floden) og fik da et billede af hvad det handler om. Specielt en morgen hvor vi valgte at stå tidligt op og være dernede ved 5 tiden. Det var virkelig fint at se på alle deres morgen ritualer og hvordan de bader i floden, tænder lys og bare nyder deres tilværelse som hindu. Vi fik også arrangeret en lille bådtur langs de forskellige gats og sejlede forbi, ja jeg havde håbet det var et badedyr, men det var altså en død ko. Det er altså lidt facinerende hvordan de kan være så stærkt troende og lad den overskygge alt det lort de bader rundt i, men når det er sagt, så skulle jeg da også lige have fødderne ned i det... Lidt eksotiske sygdomme skal man vel ha slæbt med hjem. Varanasi er som nævnt en meget hellig by, og blev fortalt at det er en hver hindus ønske at dø her og blive brændt ved ganges, da det skulle give god karma, hvis jeg forstod det korrekt. Så ligbrænding foregår der 24-7, og det er svært ikke at havne midt i en sermoni, da familien bærer deres afdøde som er tildækket og flot dekoreret gennem byen og ned til ganges, hvorefter de piller pynten af og så er det bare fat i arme og ben og 1,2,3 vupti på bålet ligger de!!! Næsten som skt. Hans aften :)

Det var i varanasi Goku og jeg skulle skilles, da han nu skal ned og møde noget af hans familie i syd og jeg vil lidt nord på. Så efter hele 14 dage som det endte med at blive til med hans meget hyggelige selskab, er jeg nu alene igen! :(

Nå, men det har jo egentlig hele tiden været meningen at jeg skulle rejse selv, så mon ikke også jeg klare det fint de sidste 10 dage?!